Skal en mellemmåler være godkendt for at kunne bruges til afregning?

Fakturerende undermålere er underlagt måleinstrumentdirektivet

I de fleste tilfælde gælder det, at en måler, som bestemmer, hvad nogen skal betale, skal opfylde de europæiske krav til måleinstrumenter. Disse krav findes i Måleinstrumentdirektivet (2014/32/EU) og gælder specifikt for elektricitetsmålere, der omregner forbrug til et beløb. En måler, der kun til orientering viser en indikation af forbruget, uden at der er en regning direkte forbundet hertil, falder normalt uden for disse krav. Men så snart en måler udgør grundlaget for, hvad en gæst skal betale — som ved viderefakturering af strømforbrug i et feriehus — er der stor sandsynlighed for, at den måler skal opfylde de lovmæssige krav til måleinstrumenter.

For dem, der viderefakturerer strøm til gæster, betyder dette i praksis, at den valgte undermåler skal være forsynet med den rette certificering og mærkning, som beskrevet i direktivet for elektricitetsmålere. Dette er ikke et spørgsmål om "kan eller kan ikke", men et forhold, der spiller ind ved valget af hardware: en måler uden denne certificering er ikke automatisk egnet til at omregne forbrug til penge, heller ikke når betalingen sker via en app eller et separat system i stedet for via en almindelig energileverandør.

Hvad direktivet og RDI siger om dette

Denne konklusion følger af bilag V til Måleinstrumentdirektivet (2014/32/EU), som stiller specifikke krav til elektricitetsmålere, der bruges til at fastlægge et beløb, der skal betales. Rijksinspectie Digitale Infrastructuur (RDI) er i Nederland tilsynsmyndigheden for elektricitets-, gas- og varmemålere og beskriver på sin hjemmeside, hvilke målere der skal opfylde disse krav, og hvorfor det er relevant for fakturerende anvendelser. For de præcise krav og den aktuelle status henviser RDI til sine egne informationssider om dette emne.